Kort (geografi) - Funchal

Funchal er den største by og hovedstad i den portugisiske region Madeira, en øgruppe i Atlanterhavet, beliggende nordvest for de Kanariske Øer. Byen havde i 2011 111.892 indbyggere, og er derfor den 6. største by i Portugal.

På grund af byens kulturelle og historiske værdi, er det en af Portugals største turistattraktioner. Turisme er derfor også den vigtigste indtægtskilde for øen. og præges af turisme som er byens vigtigste indtægtskilde. Byen har den største trafik af krydstogtskibe i Portugal.

Navnet "Funchal" blev brugt af de første bosættere, da de opdagede rige mængder vild fennikel i junlen. Navnet kommet fra det portugisiske ord "funcho" (fennikel) og med suffixen "-al".

Funchals historie som bosættelse og koloni startede i 1424, da den portugisiske opdagelsesrejsende João Gonçalves Zarco flyttede til øen med sine familiemedlemmer. Herved blev det historiske center for Funcahl grundlagt. På baggrunden af byens placering på øen, og øens placering mellem Europa og Den Nye Verden, blev Funchal en vigtig havn for opdagelsesrejsende og handelsskibe. Området blev også kendt for sin frugtbare jord, som tiltrak endnu flere nybyggere. Det var også i denne periode, at bykernen blev udviklet og lagt fast.

Funchal spillede en større administrativ rolle på øen Madeira og i Portugal, blev øen opløftet status af vila og områdets hovedstad. Dette blev cementeret mellem 1452-54, da øens første fyrtårn blev bygget. Byen blev herefter et vigtigt knudepunkt for handel og søfart for europæere. Blandt de første bosættere tælles Christopher Columbus, men senere oprettede en række velhavende handelsfamilier baser på øen.

I sidste halvdel af det 15. århundrede udvides sukkerproduktionen på øens sydside sig kraftigt, fra Machico til Fajã da Ovelha, og gør derved Funchal til områdets vigtigste center for sukkerproduktion. Ved slutningen af århundredet gjorde kong Emanuel 1. af Portugal sig populær ved at opføre to store, administrative bygninger (færdig i 1491), opførte en kirke (begyndte i 1493, blev ophøjet til katedral i 1514). Emanuel 1. opførte også et hospital og en toldbygning. Da udvidelsen af kirken til Sé-katedralen stod færdig i 1514 opløftede kongen byens status til den af by, med de dertilhørende privilegier. Bispesædet for Madeira-øerne blev placeret i byen.

Øen (og Funcha især) var sårbare overfor kaper- og piratangreb. I 1566 sejlede 1200 mand under Bertrand de Montluc's kommando mod Madeira-øerne og plyndrede Porto Santo. Da nyheden nåede Madeira og landsbyerne Machico og Santa Cruz bevæbnede indbyggerne sig, men desværre var angrebet for stærkt. Funchal blev udsat for en voldsom plyndring, der varede i femten dage. Militærarkitekten Mateus Fernandes 3. blev sent til Funcahl i 1567 for fuldstændig at transformere forsvarssystemet for byen. Igennem det 16. århundrede blev Funchal et vigtigt stop for karaveller mellem Den Nye Verden og de syd- sydøstasiatiske øriger.

Vinkulturen på øen kan tilegnes Henrik Søfarens tilskyndelser. I 1455 besøgte den venetianske navigatør Luís de Cadamosto Madeira, hvor han roste vinene på Madeira - specielt de malvasiske druesorter fra Kreta blev fremhævet. Vin blev hurtigt en af Funchal og Madeiras vigtigste eksportvarer. William Shakespeare har også i flere af sine skuespil omtalt Madeira-vine. Man kan spore en vækst i vinkulturen, efter at sukkereksporten fra Madeira i stigende grad blev udkonkurreret af billig sukker fra Den Nye Verden og Africa, men også forskellige epidemier og eftervirkningerne af plyndringerne i 1566 spillede ind.

Handelsaftaler med England i det 17. århundrede medførte stigende investeringer i Funchal og Madeiras vinproduktion, der stadig var afsondret fra resten af økonomien. Flere engelske vinbønder flyttede til øen, og dette skabte en større mangfoldighed i handelslivet og økonomien, men satte også sit præg på de arkitektoniske udtryk og livstilen i samfundet. Denne trinvise udvikling udvidede byen med nye ejendomme og bebyggelser, og en ny klasse af købmænd flyttede til bykernen i Funchal. Især sprang mange tre-etagershuse frem i Funchal med yderligere plads til tjenestefolk, en etage til opbevaring og vinkælder. Visse nye huse havde endda et tårn, der kunne overvåge ind- og udsejling af havnen. Forskellige guvernører og menigheder i byen og øen indgik også i vinproduktionen på øen - nonnerne fra Santa Clara-klostret, som ejede nogle af de største landområder på øen, indgik også i vinproduktionen. Eksporten af vin gik så godt, at klostret kunne finansiere sine egne skibe, der skule sejle fra Funchal til Brasilien (efter sukker til deres slik-firma). I det 19. århundrede raserede epidemier, som forværrede økonomien på øen. Mange vinbønder forsøgte sig med at plante modstandsdygtige vindruesorter, men af dårligere kvalitet, for at følge med efterspørgesen.

Under 1. Verdenskrig blev Funchal bombet af tyske ubåde to gange.